top of page

Uvildigt tilsyn

Er du i gang med en større renovering eller tilbygning, eller er du ved at bygge helt nyt?

Så kan det være en rigtig god idé at benytte dig af en ekstern byggeteknisk rådgiver, som kan hjælpe dig, så du får den kvalitet på byggeriet, som du ønsker, og som der er aftalt.

Fagtilsyn-projektering_downsized.jpg

At bruge en uvildig byggeteknisk rådgiver ved tilsyn kan spare dig for rigtig mange senere bekymringer. Dertil er det en billig måde at sikre dig imod bekostelige byggeskader og sjusk.

 

Under selve udførelsen vil der være mange byggetekniske løsninger, som skal kontrolleres for at undgå fremtidige byggeskader, samt mange beslutninger om mulige projektændringer som løbende skal tages.

 

Ofte vil det ved disse beslutninger være nødvendigt at indgå kompromiser, både i jeres valg af løsninger og under projektering og udførelse. Kompromisserne skyldes ofte den tidsmæssige og økonomiske faktor. Det skal gå hurtigt, og det skal være billigt.

 

Det er forståeligt, men kompromisserne kan have stor, byggeteknisk betydning – og kan ende med at blive en dyrere løsning på sigt. Derfor kontrolleres disse byggetekniske løsninger bedst af en uvildig rådgiver, som også har blik for løsningernes tidsmæssige og økonomiske konsekvenser, når projektet står færdigt.

 

Det kan også være, at du ønsker ændringer i projektet på grund af æstetiske eller økonomiske årsager. Eller at forudsætningerne, da projektet og prissætningen blev udarbejdet, ikke stemmer overens med virkeligheden.

Disse beslutninger kan selvfølgelig godt tages af den udførende eller dennes rådgiver i samarbejde med dig, MEN er disse beslutninger taget på uvildige grunde eller er beslutningerne også taget med udgangspunkt i en reduceret udgift eller større fortjeneste?

 

Med en uvildig rådgiver er du sikker på at have en rådgiver, der har den bedste løsning for projektet for øje.

 

Kontakt os gerne, hvis du er interesseret i at få foretaget uvildigt tilsyn eller få en uvildig rådgiver ved din side.

bottom of page