top of page

Fagligt foredrag: Byggeteknisk viden i praksis – sådan undgår I dyre svigt og skader

Hos PSL Rådgivende ingeniørfirma tilbyder vi foredrag, som er målrettet bygningsejere, rådgivere og udførende, og som ønsker opkvalificering på gældende regler, anvisninger samt konsekvenserne der vil især være ved mangelfuld projektering og udførelse.

PSLring_fagligt_foredrag_Palle1.jpg

Formålet er at styrke jeres beslutningsgrundlag og kvalitetssikre projekter, før der opstår alvorlige skader og dermed uforudsete økonomiske og menneskelige omkostninger.

 

Vi trækker på vores årelange erfaring med bygningsgennemgange, energirådgivning og rådgivning i forbindelse med svigt og skader. Foredragene kombinerer teori med praktiske eksempler og viser, hvordan korrekt udførelse kan sikre bygningens holdbarhed, funktion og indeklima på lang sigt.

Med foredraget får I:

  • Et klart overblik over gældende regler og brancheanvisninger.
     

  • Indsigt i typiske observerede fejlkonstruktioner og de faktiske konsekvenser for bygningens tilstand.
     

  • Kompetenceudvikling så der kan træffes kvalificerede beslutninger for, at et givent projekt opfylder de nødvendige krav og samtidig minimerer risikoen for fejlkonstruktioner og dermed fremtidige byggeskader.

Foredragene kan skræddersys alt efter jeres behov – om det er som intern kompetenceopgradering, bestyrelsesinfo, rådgivermøde eller som del af projektopstart. Men typiske temaer kan være:

Vådrum – regler & anvisninger vs. svigt og skader
Gennemgang af krav til vandtæthed, materialer, samlinger m.m. Dertil en realistisk gennemgang af de svigt, der oftest registreres, samt hvilke skader det kan føre til, hvis vådrum ikke etableres korrekt.

Tage – regler & anvisninger vs. svigt og skader
Tagkonstruktioner er komplekse. Vi forklarer normer, kritiske detaljeløsninger og viser med konkrete eksempler, hvad konsekvensen kan være, når tag ikke konstrueres eller vedligeholdes i overensstemmelse med anvisningerne.

Energioptimering og indeklima – når gode intentioner kan skabe problemer
Energioptimering stiller krav til helhedstænkning: Hvis ventilation, isolering eller tætning ikke koordineres korrekt, risikerer man fugt, dårlig luft og indeklimaproblemer.

Ønsker I et fagligt konkret og jordnært oplæg, der gør en forskel og kan afhjælpe at nogle af de typiske problemer ved byggeri opstår, så kontakt os gerne for en videre samtale om foredragets indhold.

  • LinkedIn
  • Facebook

PSL Rådgivende ingeniørfirma ApS - Hovedgaden 93 - 4420 Regstrup - CVR: 41506873 - Tlf: 2134 0020 - Email: psl@pslring.dk

bottom of page